I året 2000 indgik PRO og PORTALEN i et samarbejde
med Køge Bugt Kunstforening en aftale
om at lave en udstilling. Ikke alle nuværende medlemmer
af PRO udstiller derfor denne gang. Vi kunne derfor med en vis
ret godt kalde udstillingen mini-PRO.
Udstillingen omfatter følgende kunstnere:
Gunnar Bay
Torben Bohse
Claus Bojesen
Anne-Marie Brauge
Flemming Daastrup
Gordon Fazakerley
Annette Juhl
Hans Kjær
Ole Vincent Larsen
Karen Kjær Laursen
Poul Lillesøe
Mogens Magnussen
Gunnar Saietz
Gæst: Zephania Tshuma (Zimbabwe)
Mindeudstilling for Svend Danelund |
Den 22. maj døde grafikeren og maleren
Svend Danelund, 83 år gammel. Svend deltog i PRO fra starten
i 1963, og hans redelige kunst var med til at tegne gruppens
profil og lægge en alen til dens kunstneriske vækst.
En god kammerat og kollega var han, havde en lunhed så
man nød at være i selskab med ham. For hans humor
var aldrig bidsk, men udtryk for et livssyn, der byggede på
en grundfæstet indre harmoni.
Svends oliebilleder var poetiske: Fine gråtoner
byggede en verden op i slægt med Hammershøj. Men
den repræsenterede kun den ene side af hans kunst. Grafikken
var skarpere: En verden med ruiner og ophobninger af surreelle
genstande. Her tog han fat på tidens mørkere sider,
tog kritisk stilling til en omverden, der var ved at miste sine
sidste mål.
Svend var en god maler, men det er for grafikken
han vil blive husket. Her foldede han sig ud med en dygtighed
der aldrig stivnede i gold teknik, men bestandig viste nye spændende
sider.
Vi vil savne ham i PRO som det fine, højt
begavede menneske han var.
Ole Vincent Larsen |
UDSTILLINGEN er åben fra d. 6. okt. 2001
Tirsdag - fredag kl. 14 - 17
Lørdag-søndag kl. 13 - 17
Sidste dag søndag d. 4. nov. 2001
Gratis adgang |
PORTALENs Gallerier
og KUNSTFORENINGEN KØGE BUGT
PORTALEN 1, vis á vis Hundige S-station
Billeder fra ferniseringen
- tryk her |