PRO 2006 Charlottenborg Retur til forside
Poul Lillesøe: Om Keramik
Verdens ældste stykke keramik, et lerkar fra Nordjapan, er kulstof 14-dateret til o. 10 500 f. kr. og tilhører den såkaldte Jomon-kultur, opkaldt efter den her benyttede snoreaftryksteknik. Ellers indskrænker dekorationerne sig til indridsede bånd og spiraler, foruden påsætning af knopper. Polering eller glitning er en yderligere behandlingsmulighed. Drejeskiven kommer allerede frem i Kina omkring år 3000 £kr. ; mens egentlige glasurer ses i 1300-tallet f. kr. - Senere udvikledes feldspatglasurer, der ned gennem århundrederne blev til Song-tidens berømte bleggrønne Celadonglasur (960 - 1279). Fra sidst i 1500-tallet produceredes enorme mængder af især blådekoreret porcelæn i en formrigdom og kvalitet, der savner sidestykke i keramikkens historie. - Kina importerede store mængder elfenben fra velfungerende, rige samfund på Afrikas østkyst, der til gengæld modtog så store mængder keramik, at kilometerlange kyststrækninger her består af potteskår, affald og vanskelige landings og udskibningsforhold. - - - - Mængden af keramisk gods illustreres også gennem antallet af mennesker beskæftiget indenfor faget, - 60 000 alene i keramikbyen Jingdezhen. - - Keramik i særklasse på grund af ikke før sete glasurer var værdsat af samlere, der fandt frem til dækkende betegnelser som harepels- eller okseblodsglasur. -- Med sin høje kvalitet og sin mangfoldighed i udtrykket har Kinas keramik haft stor betydning for eftertidens kunsthåndværkere og deres frembringelser, men også den meget særprægede og ganske anderledes udformede keramik fra Mellemamerika har sine samlere og beundrere. - - - - Mange fremstillingssteder, mange navne indenfor keramikkens område kunne komme på tale; men i sidste ende drejer det sig bare om et par fugtige jordarver, et par ferme hænder og en god gang varme. - - Denne ældgamle kunnen, dette besættende trylleri med ler, ild, vand og luft, der sandsynligvis begyndte med overraskende fund af nogle klumper i bålasken; hårdtbrændte lerrester. - - Og er det ikke stadigvæk fascinationen omkring brændingen, der binder keramikeren til ovnen, - spændingen, om den beregnede balance mellem processens mange faser, godsets bestanddele og de øvrige omstændigheder nu også holder, når lågen åbnes? Brænding og nedkølingstid må for keramikeren være som et svangerskab, der slutter, når skålen, fadet, kanden - ligger i hånd og viser sig fuldbåren i form, farve, struktur. - - Lettelse og glæde er her fælles for keramiker, billedkunstner, forfatter, komponist. Den bagved liggende viden og kunnen, tro og tvivl, fantasi, leg og hårdt arbejde binder dem sammen. - Og hvis resultatet er en ny organisk helhed, har endnu et originalt værk set dagens lys. Poul Lillesøe